Internet Kommunikation

email1
Log på internetkommunikation

Adgang til internet kommunikation
Ved hjælp af vores internetbaseret konsultationssystem, er det muligt at klare den mere rutinemæssige lægekontakt fra din egen computer.

Via www.lægevejen.dk kan du bestille tid til en konsultation, anmode om at få en eller flere recepter fornyet eller stille et kort spørgsmål til lægen.

Bemærk: Man kan kun skrive til/bestille tid hos den af lægerne der står på sygesikringskortet.

For at komme ind i systemet skal du bruge et brugernavn og en adgangskode. Man kan også bruge Nem-id. Man skal oprettes i klinikken for at kunne benytte sig af lægevejen.dk.

Login
Brugernavn/adgangskode eller Nem-id, indtastes på velkomstbilledet sammen med dit personnummer efterfulgt af "Login".

Ved hjælp af en relativ simpel menu kan du nu vælge at

  • læse svaret fra lægen på din forespørgsel (Postkasse)
  • skrive en kort email til lægen (Emailkonsultation)
  • anmode om at få recepter fornyet (Receptfornyelse)
  • bestille en tid til en konsultation (Tidsbestilling)
  • rette i dine egne data (Mine data)
  • se klinikkens data
  • logge af emailkonsultation

Under tidsbestilling kan man bestille tid til et ikke-akut besøg i klinikken. Der er kun visse tider til rådighed, og passer disse dig ikke, kan du ringe til klinikken som normalt på 45 85 66 70 og bestille en tid, som passer dig bedre. I akutte tilfælde skal du altid ringe til klinikken eller til Lægevagten udenfor klinikkens åbningstid.

Børneundersøgelser
Der kan bestilles tider til børneundersøgelser når barnet er 5mdr. 12mdr. 2 år. 3 år. 4 år og 5 år

Emailkonsultationer generelt
Emailkonsultationerne er tiltænkt korte spørgsmål, prøvesvar og lignende og besvares normalt indenfor 5 hverdage. Bemærk i forbindelse med prøvesvar at det af tekniske årsager desværre ikke er muligt at aftale at disse altid skal gives via email. Det er derfor nødvendigt, at du hver gang via emailkonsultation beder om at få dine svar tilsendt ad denne vej.

Du må være forberedt på, at nogle spørgsmål kan være for omfattende at besvare eller kræver, at lægen ser på dig. Du vil i disse situationer blive bedt om at aftale en konsultation eller kontakte lægen telefonisk i stedet.

Når din emailkonsultation er blevet besvaret af lægen, vil du modtage en email på den adresse, du selv har angivet, som fortæller, at du nu kan logge dig ind på www.lægevejen.dk og læse svaret. Dette sker af sikkerhedshensyn, da privat email normalt ikke anses for fortrolig.

Yderligere information
Hvis du har behov for yderligere hjælp til at komme i gang med emailkonsultation og tidsbestilling kan du downloade en mere omfattende vejledning i Adobe Acrobat format ved at klikke her.

Hvis du ikke har Adobe Acrobat Reader installeret på din computer kan du hente den gratis ved at klikke på logoet nedenfor.

get_adobe_reader